I forbindelse med din behandling på klinikken, bliver dine helbredsoplysninger noteret via lægen- eller sygehusets henvisning og i forbindelse med dine konsultationer med fysioterapeuten. Vi har efter sundhedslovgivningen pligt til at journalføre hver gang. [Journalbekendtgørelsen (bkg. nr. 1090 af 28. juli 2016 om 1090 om autoriserede sundhedspersoners patientjournal).
Oplysningerne er personlige og anvendes til god og sikker behandling af dig, til afregning og andre administrative funktioner. Vi har pligt til at opbevare dine oplysninger sikkert og fortroligt. Efter sundhedsloven har vi tavshedspligt om dine helbredsmæssige og andre følsomme forhold, men hvis det er nødvendigt, kan vi udveksle dine helbredsoplysninger internt blandt vort personale.
Til afregningsformål, udveksles kun de oplysninger som er nødvendige for at kunne gennemføre betalingerne. Hvis din behandling helt eller delvist betales af andre end dig selv, f.eks. af din region eller af et forsikringsselskab, vil vi også videregive oplysninger om fx antal behandlinger til den, der skal betale.
Du kan til en hver tid få indsigt i din patientjournal, ved at kontakte os. Efter autorisationslovens § 24 må vi ikke slette oplysninger i din journal, men hvis du mener, at der er fejl i journalen, kan du bede om, at der laves en tilføjelse. Din journal opbevares i 5 år fra sidste notat i journalen, hvilket er tidsrammen som fastlagt af Styrelsen for Patientsikkerhed. I særlige tilfælde kan journalen opbevares længere.
Klager over behandling af dine personoplysninger kan indgives til Datatilsynet, Borgergade 28, 5. sal, 1300 København K. Du kan finde nærmere oplysninger om Datatilsynet på www.datatilsynet.dk
Tilsyn med reglerne i sundhedslovgivningen føres af Styrelsen for Patientsikkerhed. Du kan findes styrelsens kontaktoplysninger på www.stps.dk
En utilsigtet hændelse er en begivenhed, som medfører skade eller risiko for skade. En utilsigtet hændelse kan kendes ved, at man som behandler, patient eller pårørende tænker:
“Det, der skete her, burde ikke være sket. Det indebærer en risiko eller har betydning for mig eller min pårørendes behandling. Jeg vil være sikker på, at fagfolk lærer af denne fejl, både på det aktuelle behandlingssted og generelt i sundhedsvæsenet”.
Hændelsen er utilsigtet, fordi de fagfolk, der er involveret ikke har til hensigt at skade andre. De vil tværtimod gerne være hændelsen foruden. Utilsigtede hændelser kan ske, hvis der fx er mangler i sikkerhedssystemer, problemer med teknisk udstyr og apparatur, uhensigtsmæssige forhold i tilrettelæggelse af arbejdet, misforståelser eller tab af information.
Hændelsen er utilsigtet, fordi de fagfolk, der er involveret ikke har til hensigt at skade andre. De vil tværtimod gerne være hændelsen foruden. Utilsigtede hændelser kan ske, hvis der fx er mangler i sikkerhedssystemer, problemer med teknisk udstyr og apparatur, uhensigtsmæssige forhold i tilrettelæggelse af arbejdet, misforståelser eller tab af information.
Din behandler vil, hvis du har behov for det være behjælpelig med at indberette hændelsen. Alle utilsigtede hændelser på klinikken vil anonymt blive taget op iblandet kolleger til førstkommende klinikmøde for at vi kan drage erfaringer fra hændelsen.
Har du været ude for en utilsigtet hændelse anvendes dette nedenstående link til indrapportering: https://stps.dk/da/laering/uilsigtede-hændelser/#
Har du været udsat for en fejlbehandling har du mulighed for at indberette dette via følgende link: http://pebl.dk
Prøv Fysioterapi i Middelfart. Stor klinik centralt beliggende i byen, indrettet med gode lyse trænings- og behandlingslokaler, samt gode adgangsforhold for kørestolsbrugere.