Fysioterapi og træning i naturen
På Middelfart Fysioterapi elsker vi træning og naturen, så hvorfor skulle de to ikke kunne kombineres?
Nanna er ekspert i udendørstræning hvor der med få redskaber kan opnås flotte resultater - vi har to tilbud. "Fysio - træning i naturen" er for dig som gerne vil igennem hele kroppen hvor alle kan være med, målet er at få sved på panden og smill på læben.
"Fysio Cross - træning i naturen" er for dig som gerne vil træne med inspiration fra Crossfit og enten godt kunne tænke dig - eller allerede elsker at blive udfordret fysisk.

"Fysio - træning i naturen" - træning i naturen for alle

Fysio -træning i det fri (torsdage 10-11) 

(opstart ultimo maj 2024)

Naturholdet er et udendørs træningshold, hvor vi på små hold 4-12 personer træner udendørs og udnytter omgivelserne i naturen og træner primært med egen kropsvægt.

Vi træner udendørs i alt slags vejr med fokus på at få træne hele kroppen og mærke pulsen under åben himmel.

Alle kan være med – og øvelserne kan nemt justeres ud fra individuelle behov. 

Medbring: Vandflaske, måtte og evt. håndklæde. 

Lokation: Aktivitetsskoven – Legepladsen ved Station 

Træning i naturen med fysioterapeut Nanna

OBS - vi starter udendørs fysio træning i naturen
23.maj 2024 ved det flotte træningsområde ved Staurby skov

Torsdag kl. 10:00 – 11:00

"Fysio cross - træning i naturen"

Fysio cross – træning i naturen er et crossfit inspireret hold af 4-12 personer. Vi træner udendørs i det forhåbentlige dejlige forårs- og sommervejr.

Fokus vil være på puls og teknik i forskellige øvelser med egen kropsvægt og med enkelte træningsredskaber. I vinterhalvåret rykkes træningen indendørs, hvor fordelene ved træning og garanti for ømme muskler er den samme. 

Kom og vær med på en sjov og udfordrende time, hvor der er garanti for sved på panden. Det er en fordel, at du er træningsvant og har kendskab til basale øvelser såsom sqaut, lunges og armstræk. 

Træning i naturen har mange fordele for blodtryk, stress og livskvalitet, læs mere om dette længere nede på siden. Som udgangspunkt skal du som deltager ikke have akutte skader eller alvorlige gener i ryg og knæ, det kræver dog ikke at du (endnu) er i god form. Alle øvelser kan niveau opdeles så alle kan få en god oplevelse. Nanna er erfaren crossfit udøver og kan i kombination med hendes erfaring som fysioterapeut sammensætte øvelserne så det passer til dit niveau, tager hensyn til dine skavanker eller fokusere på et særligt område som trænger til genoptræning.

Har du spørgsmål til noget som der betyder at du tøver med at deltage, er du velkomme til at tage kontakt til klinikken. 

Nanna er uddannet fysioterapeut med flere års erfaring og har bred træningserfaring, blandt andet har hun tidligere været instruktør på Fysio-Bootcamp som er et udendørs træningskoncept.

Medbring: drikkedunk, håndklæde eller eventuelt liggeunderlag.

Lokation: Staurby Skov, familiepladsen

 

Du skal ikke have en henvisning fra lægen for at træne med
for begge træningshold i naturen købes klippekort til 8 ugers træning

8 ugers træning, med mulighed for individuel konsultation – løbende optag på holdet! 

 

Forløbet koster 700 kroner og indeholder 8 ugers træning som købes som et klippekort.

 

Ønskes der individuel konsultation tillægges dette prisen. Book tid til en plads på holdet og tag en ven med, ved at kontakte klinikken her!

 

Vi har oplevet at flere vil fortsætte på holdet, da vil der kunne købes opfølgende klip til yderligere 8 ugers a 85 kroner pr gang.

Træningen foregår uden henvisning fra lægen og er ikke tilskudsberettiget fra sygesikringen. 

Læs her om de mange fordele ved at træne i naturen

Udendørstræning giver højt humør

Kroppen frigiver endorfiner, når du træner. En undersøgelse har vist, at deltagerne blev 50% gladere, hvis de trænede udendørs modsat i træningscentret. Og det behøver ikke at være en lang løbetur i parken, men blot 5-20 minutters træning i et grønt område. Træning i naturen løfter både selvværdet og humøret. Den friske luft, og lyden af fugle gør bare noget ved humøret.

Naturen kan være med til at nedsætte depression og forhøjet blodtryk

Ved at opholde dig blot 30 minutter i en park eller skov sænker du risikoen for forhøjet blodtryk med 9% og risikoen for depression med 7%.
Løb eller en gåtur i naturen eller i en park i byen har en øjeblikkelig virkning på stress. De naturlige lyde af vind i trætoppene, løbesko på grussti og omgivelserne, der passerer forbi, virker afbalancerende og beroligende på sindet.
Desuden virker regelmæssig fysisk aktivitet afstressende.

Du får mere energi

Motion booster dig med ny energi, når du føler dig træt, og frisk luft kan øge effekten. Alene 20 minutter udenfor kan friske dig op som en god og stærk kop kaffe. Mange kender måske også det med at tage 5-10 minutter udenfor i den friske luft i løbet af en arbejdsdag for, at cleare hovedet og få noget energi.

Immunforsvaret styrkes

Dit helbred er også en af de gode grunde til at træne ude. Når du vælger den friske luft frem for at bruge medlemskortet til fitnesscentret, styrker du dit immumforsvar, samtidig med at du slipper for bakterier. Ligesom børnehavebørn smitter hinanden, når de opholder sig mest indendørs og er mange sammen på lidt plads, er der også frit lejde for forkølelsesvira på håndvægte, spinningcykler og i omklædningsrum.

Upload på D-vitamin

Sollyset er vores naturlige kilde til D-vitamin. D-vitamin spiller en vigtig rolle i udviklingen af vores knogler og det booster immunforsvaret. Vitamin D er blevet hyldet som et mirakelmiddel for vores sundhed, velvære og helbred. Om efteråret og vinteren, hvor solen skinner i færre timer, og vi tilbringer mindre tid ude handler det om, at hente meget ved at træne på tidspunkter, hvor det er lyst.

Det kan øge din kalorieforbrænding

Faktisk forbrænder du ca. 5% mere ved temperaturer omkring frysepunktet. Det løber op i ca. 100-500 kalorier på f.eks. en times løb afhængig af din kropsvægt. Ved løb bruger du f.eks. også flere kræfter på at bevæge dig fremad udenfor end på løbebåndet.