Fysioterapi til børn og unge med koncentrationsbesvær

Fysioterapi til børn og unge med ADD, ADHD og koncentrationsbesvær

ADHD står for Attention Deficit Hyperactivity Disorder. ADHD er en neuropsykiatrisk lidelse, der påvirker hjernens evne til at regulere opmærksomhed, aktivitetsniveau og impulskontrol. Undersøgelser peger på, at 3-5 procent af alle børn opfylder diagnose-kriterierne for ADHD, og at mindst 2 procent af alle voksne har lidelsen. Ca. 7 ud af 10 børn, som får diagnosen, er drenge.

Fysioterapeuten – nr. 4, 2021
  • Typiske problemstillinger for børn uro i kroppen som kan afhjælpes med fysioterapi 
  • Psykiske, sociale og sansemotoriske vanskeligheder 
  • Angst
  • ADD, ADHD, koncentrationsbesvær
  • Indlæringsvanskeligheder
  • Søvnbesvær
  • Uro i kroppen

Vores dygtige fysioterapeut Maria Lykke Hansen har taget kurser i fysioterapeutisk behandling og træning med børn i alderen fra 0 – 18 år og har de sidste to år arbejdet med børn med ADD, ADHD og koncentrationsbesvær. Maria Lykke bruger samtale, fysiske test og undersøgelser til at identificere barnets arousal niveau og bruger denne viden sammen med hendes erfaringer og værktøjer træningen og andre koncentrationsstrategier i hjemmet, i skolen og i sociale sammenhænge. Forløbet starter med en individuel vurdering, ofte sammen med forældrene, hvor Maria danner sig et billede af de primære problemstillinger – for eksempel neglebidning, koncentrationsbesvær i skolen udadreagerende adfærd, uro, eller indelukkethed. Herefter starter træningsforløbet hvor der gennem en variation af øvelser og leg, skabes en relation mellem terapeut og barn. 

I løbet af forløbet gives øvelser som kan laves hjemme, rådgivning, energidisponering og hjælp til den enkeltes problemstillinger. Ved behov kan Maria identificere og gå i dialog med lærere, skolefritidsordning, foreningslivet med videre. Forløbet kan foregå såvel udenfor som indenfor den offentlige sygesikring afhængigt af lægens henvisning.  

Træning kan hjælpe børn med ADHD

Træning af motorik og sanser børn med ADHD bedre muligheder for at få styr på kroppen – og dermed bedre forudsætning for at koncentrere sig. Men træningen skal tilrettelægges efter deres forudsætninger.

Børn med ADHD – det er de der urolige og besværlige børn der ‘hænger i gardinerne’, vil mange sikkert mene. Og ja, det kan det være, men det kan også være det stille barn der dagdrømmer. Fælles for børnene er at de har svært ved at holde opmærksomheden på én ting, og det kan være svært for os andre at forstå at disse børns hjerner ikke fungerer som de fleste andres. Men netop forståelse og viden er altafgørende for at kunne støtte og være sammen med et barn – eller en ung eller voksen – med udviklingsforstyrrelsen ADHD.

ADHD påvirker næsten alle dagligdags aktiviteter. Ofte registrerer og bearbejder barnets hjerne ikke de sanseindtryk det udsættes for, på samme måde som de fleste andre – og derfor interagerer barnet med sine omgivelser på en lidt anderledes måde end andre gør. Det kan præge barnets udvikling, personlighed og syn på sig selv – som regel i en negativ retning. De færreste børn vokser fra deres vanskeligheder, men et barn med ADHD kan lære færdigheder, strategier og metoder der gør det i stand til at leve med – og kompensere for – sine vanskeligheder. Det er en livslang læring.

Klodsede bevægelser

Tidligere hed ADHD-diagnosen DAMP (Deficit in attention, motor control and perception, dvs. vanskeligheder med opmærksomhed, opfattelse og motorisk kontrol), fordi mange (dog ikke alle) har sansemotoriske vanskeligheder – de kan være klodsede, går ind i og vælter ting osv. Sansemotorikken er så at sige ikke automatiseret – børn med ADHD skal koncentrere sig og bruge bevidst energi for at få bevægelserne finjusteret. Det betyder blandt andet at de, når de skal koncentrere sig om andre ting – fx at høre efter i timerne – ikke har overskud til også at styre bevægelserne, og så kan de blive klodsede eller motorisk rastløse. Og omvendt kan de blive “utidige” eller mentalt ukoncentrerede hvis de skal koncentrere sig om noget fysisk.

Træning hjælper

Sansemotorikken kan trænes på mange måder, men her er det afgørende at møde barnet ud fra de forudsætninger det har. Problemerne for et barn med ADHD i en almindelig idrætstime i skolen vil typisk være at der er mange indtryk på én gang – støj, lyde, andre børn der taler og bevæger sig, redskaber, informationer der skal huskes osv. Da børn med ADHD netop har svært ved at bearbejde mange indtryk, efterlader det meget lidt overskud til at koncentrere sig om de kropslige øvelser. I træningen skal man derfor sørge for at barnet har faste, rolige rammer og får de nødvendige informationer på en overskuelig måde, så han eller hun ikke skal koncentrere sig om mere end én ting ad gangen. Når barnet ved hvad det skal, og kan overskue situationen, har det langt bedre muligheder for at øve sig i forskellige sansemotoriske udfordringer, og vil dermed på sigt få trænet og automatiseret flere af sine bevægelser. Og når det ikke længere skal bruge mentale kræfter på at styre sine bevægelser, kan barnet bedre koncentrere sig om andre ting – fx at lære, tage imod beskeder eller være socialt.

Ud over den målrettede træning bør barnet generelt træne sin grundmotorik (balance, styrke, koordination, udholdenhed m.m.) i alle dagligdags aktiviteter – skole, idræt, fritid, køkkenaktiviteter osv.

Konstant stresstilstand

Undersøgelser viser at mange personer med ADHD har et meget højt indhold af cortisol i blodet, hvilket er et udtryk for at deres stressniveau er meget højt. Og hvis man tænker på hvad der stresser de fleste mennesker (manglende kontrol, for store/mange krav, uforudsigelighed, søvnmangel mm.), og dernæst på hvilke vanskeligheder mennesker med ADHD har, er det ikke så underligt at de fleste med en ADHD-diagnose er stressede en meget stor del af tiden.

Adskillige forskningsresultater viser at motion har en meget gunstig virkning på bl.a. nedbrydelsen af for meget cortisol i blodet. Den fysiske træning medvirker til at cortisolniveauet bringes i balance og dermed afhjælpes nogle af de uheldige bivirkninger der opleves af for højt stressniveau.

Mindfulness, hvor der blandt andet via vejrtrækningen arbejdes med at være til stede her og nu, har ligeledes en yderst gunstig virkning på normaliseringen af cortisolniveauet i kroppen.

Det kan også sænke stressniveauet – og dermed bedre livskvaliteten – at tage højde for den afvigende sanseopfattelse. Det kan være helt enkle tiltag som at bruge en kasket med en bred skygge hvis man er sensitiv over for lys (fx generet af sollys eller blink fra lysstofrør), at bruge høretelefoner når man færdes blandt andre mennesker og er lydsensitiv (generet af mange lyde) eller vende vrangen ud af strømperne hvis man er følsom over for berøring.

Krop og fysik, 2. juni,

Hvordan kan du selv træne med dit barn med ADHD?

  • Sørg for at barnet får bevæget sig på en masse forskellige måder. Balance og stillings/muskelsans udfordres ved at gynge højt, hoppe, rulle, klatre og bruge kroppen aktivt.

 

  • Stimuler barnets sanser, fx gennem forsigtig berøring, fast/blid massage el. lign. Gå varsomt til værks. Det kan fx være dejligt og beroligende at blive rullet ind i et blødt tæppe for at få berørings- og trykoplevelser. Men for et barn med ADHD kan det også føles kvælende.

 

  • Sørg for faste rolige rammer omkring træningen. Undgå unødige forstyrrelser (fx mobiltelefoner osv.), lyde, lys osv.

 

  • Vær klar i dine instruktioner, brug få men præcise ord.

 

  • Lad barnet kende programmet i forvejen, og lav fx et skema der tydeligt viser hvad det skal, og i hvilken rækkefølge (se ill.).

 

  • Ros barnet, vær tålmodig, vis hvordan det skal gøre – og få det til at føle sig godt tilpas.

 

  • Stimuler barnets indre lyst til at deltage i varieret leg og i så mange dagligdagsaktiviteter som muligt, hvor såvel fin- og grovmotoriske bevægelser som sanserne stimuleres. På den måde får barnet daglig træning og indgår i familiens aktiviteter.

 

  • Respekter barnets reaktioner, som kan være anderledes end hos dig selv. For eksempel synes nogle at den blide berøring på kinden er voldsom og ubehagelig; eller at en familiefest eller en tur i Legoland er et sandt kaos af sanseindtryk – og det kan få barnet til at opføre sig “utidigt”.

 

  • Tilpas træningen til det enkelte barn, så det opnår en succesoplevelse med aktiviteterne, som både skal være på barnets niveau og motivere, træne og udvikle barnets kompetencer. Det stiller en del krav til planlægningen. Søg derfor gerne professionel hjælp til at få lagt et program, som I så kan udføre derhjemme sammen.

Sansemotorisk træning 

 

Sanser, fx balance, syn og berøring, spiller blandt andet ind på vores motorik. Børn med ADHD har ofte en anderledes sanseopfattelse end andre, og det giver dem store udfordringer.

Sansemotorisk træning kan hjælpe barnet til at blive bedre til at modtage indtryk, bearbejde dem og føle sig i bedre harmoni med sig selv og sine omgivelser.

Sansemotorisk træning ligner leg. Børnene hopper på trampolin, kører på rullebræt, kaster og griber bolde og gynger i hængekøje. Det er sjovt, men selvfølgelig også af og til hårdt, fordi børnene bliver udfordret på områder hvor de er svage. En del af behandlingen består også i forskellige former for sansestimulering, fx at blive rullet stramt ind i en dyne eller blive rullet/trykket med en massagebold.

Kilder: www.sanse-integration.dk, www.sansemotorik.net m.fl.