Gynækologisk fysioterapi

Gynækologisk og obstetrisk fysioterapi

Fysioterapeut Maria Vestergaard som har flerårig erfaring og uddannelse indenfor gynækologisk og obstetrisk fysioterapi, varetager behandlinger på Middelfart Fysioterapi. Gyn-Obs er en betegnelse for urologisk, gynækologisk og obstetrisk fysioterapi. Overordnet kan man sige, at betegnelsen omfatter arbejdet med mennesker, der har problemer i bækkenområdet.

En Gyn-Obs fysioterapeut er specielt efteruddannet i underlivet og underlivsorganernes kompleksitet som kan have stor gavn for både mænd og kvinder. Her på klinikken er det fysioterapeut, Maria Vestergaard, der varetager behandlingerne. 

Behandling for både mænd og kvinder med:

      • Inkontinens (urin, luft eller afføring)
      • Underlivssmerter
      • Arvævsgener efter underlivsoperationer/kejsersnit
      • Nedsynkninger i underlivet
      • Graviditetsgener
      • Smerter ved samleje
      • Øvrige specifikke problemstillinger
      • Behandling af senfølger efter kræftbehandling
      • Fødselsskade efter komplicerede fødsler
      •  

Gyn-Obs Fysioterapi kaldes også for ”bækkenbunds-fysioterapi”. Bækkenbunden er en muskel, der kan være svær at undersøge og mærke på. Fysioterapeuten er specialuddannede til at undersøge bækkenbunden igennem skeden eller endetarmen, for at kunne undersøge og behandle bækkenbundsproblemer. Ud fra undersøgelsen og din problematik tilrettelægges et behandlings- og træningsforløb. Både kvinder og mænd kan have bækkenbundsproblemer. Det kan bl.a. være smerter i bækkenbunden, og/eller inkontinensproblemer. Behandlingen foregår hensigtsmæssigt afskærmet i et aflåst lokale for at opnå ro og tryghed.

I februar 2023 blev Maria Vestergaard ansat så hun arbejder indenfor sygesikringen, hvilket betyder, at der kan ydes tilskud til behandlinger med henvisning fra lægen. Det kan også være muligt at få tilskud fra ulykkes- eller sundhedsforsikringer. 

Bækkenbundstræning - er for alle!

Holdet henvender sig til kvinder– som ønsker at gøre en indsats for enten at komme af med eller forebygge bækkenbunds- og underlivsproblemer. Det kan være utætheder, nedsynkningsgener, nedsat fornemmelse af bækkenbunden, vandladningsproblemer eller lignende udfordringer.

Hver mødegang indeholder ud over træning en teoretisk gennemgang af relevante emner, såsom:

• Bækkenbundens anatomi og funktion.
• Årsager til svag bækkenbund.
• Blæren og blæretræning.
• Bækkenbunden i forhold til sexualitet, samliv og overgangsalder.
• Bækkenbunden under løft, fysisk aktivitet og træning.
• Hjælpemidler og andre mulige behandlingsmetoder, herunder operationer.

Der trænes på hold med max 12 deltagere, så der er plads til individuelle hensyn og tid til spørgsmål og diskussion.
Øvelserne foregår på måtter, og ud over bækkenbundstræning laver vi hver gang en let opvarmning med venepumpeøvelser for bækken og ben. Øvelserne er ikke fysisk krævende, og alle kan deltage uanset alder og træningstilstand. Eneste krav er, at du selvhjulpent kan komme op og ned fra en madras på gulvet.

FORMÅLET MED TRÆNINGEN

Formålet med træningen er at klæde hver enkelt deltager bedst mulig på til selv at kunne varetage sin bækkenbundstræning resten af livet – altså ”hjælp til selvhjælp” – så du er i kontrol over dit underliv og ikke omvendt. Hvis du er usikker på hvorvidt du er i stand til at udføre et korrekt knib, anbefales det, at man har haft en individuel konsultation først, så træningen kan blive mest mulig målrettet dit personlige behov.

Træningen foregår torsdage 17.00-18.00

Hold øje på facebook og her på hjemmesiden for næste holdopstart – du kan også kontakte klinikken eller Maria Vestergaard på 22925248