Behandling af baby og småbørn

Test og behandling af baby og småbørn
0-3½ år

Maria Lykke Hansen har flere års erfaring med behandling af baby og småbørn. Med udgangspunkt i barnets symptomer og fysioterapeutisk undersøgelse ønskes det, at skabe de bedst mulige forudsætninger for barnets videre udvikling.

En vigtig del af børnefysioterapeutens opgave er, at vurdere barnets motoriske udvikling såvel fin- som grovmotorisk. Kunne forstå og definere barnets motoriske kontrol, barnets bevægeadfærd. Kunne vurdere barnets evne til at kunne koordinere og tilpasse sine bevægelser afhængigt af opgaven og omgivelserne hos børn mellem 1 måned – 3,5år

Vi vil tilbyde at vurdere dit barn med en Bayley test samt AIMS test, når han eller hun er fra 1 mrd – 3,5 år gammel. Selve testen varer ca. 30 min, men vi tager selvfølgelig hensyn til, at dit barn kan have behov for pauser.

  • Grovmotorisk ser vi på dit barns færdigheder i forhold til at rulle, ligge på maven, sidde og lave krybe/ kravle bevægelser.
  • Finmotorisk ser vi på dit barns færdigheder i forhold til at gribe om og håndtere legetøj m.m.
  • Desuden ser vi på dit barns samspil og øjenkontakt, og på hvordan han eller hun orienterer sig mod legeopgaverne.

 

Vores fysioterapeutiske tilgang til behandling af din baby tager altid udgangspunkt i barnets aktuelle situation og symptombillede. Det betyder, at I ved første behandling vil opleve en grundig undersøgelse af barnet, sammenholdt med en samtale vedrørende graviditetsforløbet samt fødslen og tiden herefter. Undersøgelsen og behandlingen foregår i rolige omgivelser, og der afsættes altid god tid. Der benyttes blide teknikker, og det vil altid foregå i samråd med forældrene.

AIMS og Bayley - test af grovmotorisk udvikling fra 1 måned til 3½ år.

AIMS 

Med AIMS (Alberta Infant Motor Scale) kan man undersøge den grovmotoriske udvikling hos børn mellem 1-18 måneder. En normrelateret test standardiseret på 2202 børn i staten Alberta, Canada. Det er et kvantiativt måleredskab som tager højde for kvaliteten i barnets bevægelser. AIMS bruges til at måle barnets spontane motoriske aktiviteter i fire udgangsstillinger: Rygliggende, maveliggende, siddende og stående. Ud fra scoringsarket vurderes om barnets motorik er alderssvarende. Fysioterapeuten er uddannet til, har kendskab og erfaring med hvad der forventeligt, normalt og hvad et aldersvarende “motorisk repertoire” er.
 
Formål  

1. Identificere – Børn med en forsinket motorisk udvikling på testtidspunktet, men ikke give langtidsprognose.

2. Evaluere – Den motoriske udvikling og forandringer i udvikling over tid for børn i alderen  0 – 18 mdr.

BAYLEY III MOTOR SCALE 

Bayley (Bayley Scales of Infant and Toddler development III, Motor Scale) kan bruges til at vurdere fin- og grovmotorikken hos børn mellem 1 måned-3½ år. Dette måleredskab er ligeledes kvantitativt. AIMS og BAYLEY III Motor scale supplerer hinanden og kan med stor fordel anvendes til at vurdere de små børns motorisk. 

Formål

1. Identificere og evaluere børn i alderen 1 – 42 måneder med let forsinket motorisk udvikling, men ikke at diagnosticere.

2. At evaluere over tid og – at forstå barnets styrker og svagheder at få information i forbindelse med planlægning af intervention