Hormonbehandlingens glanstid

Lotte Hvas påbegyndte sin forskning i slutningen af 1990’erne – i hormonbehandlingens glanstid.

Omkring år 2000 bredte holdningen sig – især i USA – at hormoner var kvindernes redning i overgangsalderen, så de kunne holde ændringerne på afstand.  

»Omkring årtusindskiftet var der stor fokus på, hvor forfærdelig hormontabet var for kvinderne. Vi kvinder var i hormonernes vold, og det var kun lægen, der kunne redde os. Lægemiddelindustrien kom med løsningen – vi skulle gnaske hormonpiller, så vi kunne se evigt unge og smukke ud,« fortæller Lotte Hvas.

Hun sendte derfor spørgeskemaer ud til mere end 1.000 kvinder på 51 år. Men i stedet for kun at fokusere på problemerne spurgte Lotte Hvas også, hvovidt de også havde positive oplevelser i forbindelse med overgangsalderen.

Kun én ud af tre var plaget

Lotte Hvas blev meget overrasket over, de svar hun modtog. Mange kvinder fortalte nemlig, at de ikke oplevede nogen krise, og flere oplevede positive aspekter ved denne livsfase.

Det varierer meget fra kvinde til kvinde, om man er plaget i løbet af denne livsfase, fortæller Lotte Hvas. »I grove træk kan man sige, at kvinderne er delt i tre lejre. Helt op til en tredjedel af kvinderne rapporterer, at de næsten ingen symptomer har. En tredjedel har symptomer som lejlighedsvise hedebølger. Men den sidste tredjedel lider af meget generende symptomer såsom kraftig nattesved og søvnproblemer,« forklarer Lotte Hvas. 

»At kunne trække i de hvide bukser uden at være bekymret for at bløde igennem,« er ifølge én af de adspurgte kvinder ét af lyspunkterne ved at lægge den frugtbare alder på sig. Overgangsalderen er også en tid med frihed, humor og selvindsigt. Mange så meget positivt på at blive så ‘voksne’. »De føler, at de er færdige med at være ‘søde piger’ og oplever endelig at have tid til sig selv og egne interesser,« fortæller Lotte Hvas. Eller som én af kvinderne udtrykker det: »Min mand siger, at jeg somme tider er hysterisk, men jeg er bare blevet bedre til at give udtryk for, hvad jeg egentlig mener.«

Lotte Hvas stiller sig kritisk over for sygeliggørelsen af en naturlig livsfase. Konsultationen hos lægen, som gik ud på at udskrive hormoner til kvinder i overgangsalderen, var særlig udbredt ved årtusindskiftet.

I sin tidligere bog ‘Medicin til Raske – en syg ide?’ præsenterede hun videnskabelige fordele og ulemper ved hormonbehandling. »Jeg var imod mantraet om, at overgangsalderen er en sygdom, som absolut skal medicineres,« siger hun, men tilføjer, at det selvfølgelig er fint at tage hormoner i en periode, hvis man trænger til det. Men hormoner bør ikke være det første, lægen tyer til som løsning. Lægen har stor magt og indflydelse, og det må ikke misbruges. Det er som med enhver anden medicin; kvinderne bør selv tage stilling og opveje fordele op mod potentielle bivirkninger, mener hun.

Forskning.no, videnskab.dk’s norske søstersite, har talt med den danske læge og forsker i forbindelse med publikationen af bogen ‘Overgangsalderen – bedre end sit rygte’. (Foto: Anne Lise Stranden/forskning.no)

Ikke principielt imod hormonbehandling

Lotte Hvas understreger, at risikoen for dødbringende bivirkninger er lav; faktisk meget lavere end antaget i starten af 2000-tallet, hvor medierne slog advarsler stort op, som senere viste sig at være forkerte. Kvinderne bør måske vente lidt, før de går i panik og bestiller hormoner, og se tiden an i forhold til det liv, man har. »Mange kvinder takker nej til lægens forslag om hormoner og siger, at de har lige så god effekt som et glas vin,« fortæller den danske læge med et smil.

Lotte Hvas understreger, at hun ikke er principielt imod hormonbehandling. »Er man i en livssituation, hvor man skal sove godt hver eneste nat for at fungere, kan man prøve det i en periode. Men man skal ikke blive ved i årevis.« Selv takkede hun nej til hormoner, for der er meget brystkræft i hendes familie. 

Men Lotte Hvass var også optaget af, hvordan overgangsalderen bliver præsenteret og omtalt i aviser og ugeblade. I ti år indsamlede hun historier i de danske medier. »Størstedelen var medicinske artikler om, hvor forfærdenlig en fase det var, og forslag på en løsning som at tage hormontilskud eller alternative helekostprodukter.« Men der var også noget positivt. »En del omtale var feministisk med fokus på at mestre det naturlige,« fortæller hun. Det resulterede i en tekstanalyse, hvor hun analyserede og kategoriserede omtalerne, og Lotte Hvas fandt, at historierne om overgangsalderen kan opsummeres i tre ord:

1. Mode

2. Mareridt

3. Mestring

Mode repræsenterer ifølge Lotte Hvas, at kvinder skal være feminine, og at en kvindekrop, der viser tegn på aldring, er noget, man skal behandle i vores kultur. Det handler om at rette ind som et objekt, der skal tage sig så godt ud som muligt ved hjælp af botox og hormoner. »Mareridt er fremstillingen af overgangsalderen som så forfærdelig, og løsningen er at gnaske piller, så kvinden holder sig ung og tiltrækkende.« »At mestre er en accept af en ny livsfase, at indrette sig på; at nogle dage er ubehagelige, men at fasen også har sine lyse sider.«

Værst i vestlige kulturer?

Mens Lotte Hvas arbejdede på sin populærvidenskabelige bog om overgangsalderen, undersøgte hun også forskning om emnet af andre forskere i andre lande i tillæg til sine egne resultater. Skandinaviske kvinder er heldige, for de kan tillade sig at være sig selv i denne alder, understreger hun. »De fleste i Skandinavien synes faktisk, at det er lidt dejligt at komme i denne livsfase,« siger Lotte Hvas. I andre kulturer med naturreligioner, hvor kvinder fortsat bliver betragtet som urene, når de menstruerer, får kvinder en forhøjet status, når de holder op med at menstruere. Så behøver de ikke at sidde for sig selv, når familien spiser mad, fortæller hun. Hvilke symptomer, kvinderne fortæller om, varierer også fra land til land. »I Japan rapporterer kvinderne ikke om hedeture, uden at man ved hvorfor. I stedet rapporterer de, at en stiv nakke er et problem i denne alder. Måske skyldes de færre hedeture, at de har mere soja i kosten,« siger Lotte Hvas, som henviser til studier, der har vist, at det kan give en hormonlignende effekt.

Forskningsresultaterne hænger desuden ofte sammen med, hvordan kvinderne ellers har det i deres liv, siger hun. Især i USA får mange kvinder det såkaldte ’empty nest’-syndrom i denne alder, når børnene flytter hjemmefra, og her er hormonbruget på sit højeste. »I USA er det fortsat sådan, at mange kvinder opgiver karrieren, når de får børn, og ofrer sig ved at køre børnene til fodboldtræning i årevis. Så får de en ordentlig nedtur, når børnene flytter hjemmefra, og de oplever, at ingen har brug for dem,« fortæller Lotte Hvas. I mange andre vestlige lande tjener kvinder selv penge og kan forsørge sig selv, hvilket betyder, at belastningen ved ikke længere at være ung er mindre. »Det er jo først nu, at så mange kvinder over 50 år har et spændende job,« siger hun.