Fysioterapi og behandling under graviditet

Behandling under graviditet

Middelfart Fysioterapi tilbyder behandling til gravide, som tilpasses til dine symptomer, behov og ønsker. Behandlingen er skånsom og udføres af erfarne fysioterapeuter så du er i trygge hænder. Oplever du gener, smerter eller ømhed i forbindelse med din graviditet, kan vi hjælpe dig. Hos Middelfart Fysioterapi kan vi følge dig gennem hele din graviditet og tilpasse forløbet med udgangspunkt i dig og din krop ud fra det du oplever.

Vi tilbyder fysioterapi, men også graviditetsmassage og har en særlig graviditetspude hvor der er plads til mave og barm – for mange er det alene en betydelig aflastning at ligge afslappet på maven. Hvis ikke det er en mulighed, behandler vi sideliggende. Her hjælper vi med aflastning af ømme muskler, bækkensmerter og du kan få øvelser, som kan understøtte din krops mange forandringer.

Typiske problemstillinger under graviditeten

Vi kan ud fra et fysioterapeutisk udgangspunkt hjælpe dig med de problematikker, du måtte have om det er i kombination med specialiseret træning eller råd om aflastning og ergonomi.

  • Problemer med iskias, bækken- og lændesmerter
  • Ømme ben og fødder
  • Spændinger i ryg og overkrop
  • Generel uro og anspændthed
  • Kvalme (vi har også gode erfaringer med akupressur og akupunktur for kvalme under graviditet)

Oplever du smerter ved dit bækken?

Det behøver ikke at være bækkenløsning – men kan ligeledes være sammenfald af graviditetsrelaterede symptomer. 

Det voksende barn betyder, at der er større tryk på bækken og bækkenbund hvilket kan give bækkensmerter fortil ved skambenet (symfysen), eller i lænd- og balle. Smerterne kan skyldes den øget belastning, hævelser, samt udskillelse af ekstra mængde af hormonet relaxin, som gør ledbånd, brusk og bindevævsbløddelene mere eftergivelige. Udskillelsen af relaxin starter tidligt i graviditeten og peaker omkring uge 14 og har til formål at give plads til at barnet kan passere under fødslen. Ryggens stilling ændres og man får et naturligt større svaj i lænden. Forandringerne er helt naturlige og en del af graviditeten, men det betyder ikke, du blot skal acceptere indskrænkninger i bevægelse og smerter.

Ofte bruges betegnelsen bækkenløsning, hvilket er en tilstand som dækker over at leddene i bækkenet under graviditeten løsner sig for meget og giver stærke smerter. Vores bækken dannes af to led på mellem vores korsben og hoftekammen, samt et ved skambenet og for at kunne konstatere bækkenløsning skal der være særlig grad af smerte i alle tre led, men rigtig mange gives diagnosen, selvom der kun er tale om smerter i et eller to led.  Diagnosen er ofte forbundet med utryghed og angst for at bækkenet ikke er stabilt eller at de kan få problemer med at føde. Det er heldigvis meget sjældent og mange af symptomerne kan behandles og bedres.

Selvom der heldigvis sjældent er tale om bækkenløsning ændrer det ikke ved, at rigtig mange gravide har smerter. Smerterne i bækkenet skyldes oftest, at der er ubalancer mellem musklerne i området ved lænderyggen og bækkenet. Derfor vil det ofte kunne behandles og lindres hos en fysioterapeut. Vi oplever ofte, at mange som har problemer med smerter i bækken og ryg inden graviditeten, i højere grad oplever problemer når de bliver gravide. Det kan være tidligere skader eller gener fra væv som har været overbelastet, hyper mobilitet eller overvægt. Den øgede belastning fra graviditeten kan ligeledes let forveksles med symptomer på bækkenløsning.

Fysioterapeutisk behandling af gravide

Fysioterapeutisk behandling adskiller sig fra graviditets massage ved, at der før behandlingen fortages en grundig undersøgelse og klinisk vurdering af dine problemstillinger hvorefter der laves en behandlingsplan for et forløb. Behandlingen kan være manuel, med akupunktur eller i form af individuelle øvelser som udarbejdes ud fra dine behov. I princippet kan du få behandling stort set, hvornår det skal være under graviditeten. Der skal være stærke kontraindikationer, før det anbefales at undlade behandling som gravid. Men er du i tvivl, er du velkommen til at kontakte klinikken eller spørge din læge først. Behandlingen er tilpasset dig og dine behov, så du opnår den bedste effekt og får en god oplevelse.

Prisen for fysioterapi for gravide føler taksterne for almindelig fysioterapi som du kan se her

Hvis du har en lægehenvisning kan du få tilskud fra det offentlige. Yderligere kan der ydes tilskud fra sygesikring Danmark.  

Graviditets massage

Gavekort eller bestilling af velvære massage til gravide massage kræver ikke en henvisning fra læge og koster 300 kroner for cirka 30 minutters behandling. Her vil fysioterapeuten med massage afhjælpe spændinger i muskulatur og løsne op hvor der er behov for det. Graviditetsmassage kan gives i alle stadier af graviditeten – nogle nyder at få massage, så tæt på fødsel som muligt, da massage kan være en god hjælp til, at kroppen nemmere kan slappe af inden fødslen. Indenfor jordemoderfaget er graviditetsmassage en anerkendt del af tilbud til gravide.

 

Gynækologiske problemer under graviditeten og efter fødslen

Vi kan yderligere tilbyde fysioterapeutisk behandling med speciale i ”bækkenbunds-fysioterapi”. Maria Vestergaard har flerårig erfaring indenfor specialet og har bred erfaring med behandlinger af bækkenproblematikker. Maria arbejder både med individuelle behandlinger og holdtræning. Læs mere om gynækologisk fysioterapi her.