Cupping er en form for alternativ behandling som oprindeligt stammer fra Kina. Behandlingen fremmer blodtilførslen til musklerne og kan hjælpe dine muskler med at slappe af.
Cupping kan blandt andet hjælpe mod hovedpine eller migræne, modhjælpe muskelømhed, musearm, ledsmerter, spændinger i nakke og skuldre og myoser. Det kan ligeledes med god effekt bruges til stramt bindevæv og arvævs behandling.
Ved hjælp af kopperne, skaber man et vakuum, som virker ligesom dybdegående massage. Cupping anvender sugekopper der løsner bindevævet over muskulaturen op med det formål at øge blodgennemstrømningen i det udvalgte område. Under behandlingen med sugekopperne vil der oftest opstå mærker i huden, hvor cupperne har siddet. Det sker, fordi blodet stiger op til overfladen i huden og er helt normalt efter en behandling. Det er ganske ufarligt, og kan ses i større eller mindre grad hos de fleste klienter 1-6 dage efter endt behandling.
En cupping behandling varer op til 30 minutter. Først masseres de berørte områder og smøres ind i olie. Herefter sættes cupperne på. En cup sidder normalt på huden i cirka 15 minutter, inden de igen fjernes. Behandlingen afsluttes med let massage af de behandlede områder.
Cupping er blevet en ganske populær alternativ behandlingsform både i Danmark og i udlandet. Senest er det blevet omtalt i de danske medier under OL i Rio 2016, hvor det kunne ses, at flere elitesportsudøvere som for eksempel medaljevindende svømmer Michael Phelps brugte cupping i sine forberedelser til de olympiske lege.
Find vores priser på Cupping
Prøv Fysioterapi i Middelfart. Stor klinik centralt beliggende i byen, indrettet med gode lyse trænings- og behandlingslokaler, samt gode adgangsforhold for kørestolsbrugere.