Motorisk usikre børn kan virke kluntede og er ofte usikre, når de møder nye udfordringer. De har ikke udviklet de alderssvarende motoriske færdigheder og kan have svært ved f.eks. cykle, hoppe, skrive, løbe stærkt, være med på legepladsen m.m.
Maria L. Hansen er uddannet med speciale indenfor børn og motorik og har erfaring med at vurdere og træne barnets motorik og sanseintegration. Hos Middelfart Fysioterapi vil forløbet og træningen altid foregå i tæt samarbejde mellem forældre og barnet.
Træningen tager udgangspunkt i barnets individuelle situation, og tilrettelægges med forskellige træningsformer og fysioterapeutiske indgangsvinkler og foregår i leg, hvor vi har fokus på barnets udfordringer som
Træningen vil gøre dit barn mere selvstændigt, styrke barnets færdigheder og gøre turene på legepladsen lidt sjovere.
Kontakt klinikken for tilmelding eller hvis der er spørgsmål
Træningen foregår uden tilskud fra den offentlige sygesikring og kræver derfor ikke lægehenvisning.
Har du et barn med krudt i som klatrer på bordene, dingler fra træerne, piller ved alting, balancerer på kantstenene og kaster med alt, der ligner en bold? Bare roligt – dit barn er bare i fuld gang med at træne sin finmotorik og grovmotorik.
Motorik betyder evnen til at styre kroppens muskler. Finmotorikken er styring af de fine muskler, vi har i kroppen, i vores ansigt, fødder eller hænder. Vi bruger finmotorik, når vi sætter perler på en perleplade, spiser med kniv og gaffel eller bruger pincetgreb til at fange en ært, der er ved at trille væk fra tallerkenen.
Grovmotorik er når hjernen styrer de store grupper af muskler i brystet, nakken, ryggen, maven, ben og arme. Vi bruger grovmotorik, når vi går, løber, cykler, triller, hopper, balancerer, kravler eller kaster og griber en bold.
Både grovmotorik og finmotorik bliver forfinet i takt med, at dit barn bliver større og øver sig. Nogle børn har svært ved grovmotoriske ting, det kan der være mange årsager til og det kan være svært at vide, om ens barn har brug for hjælp på det sansemotoriske plan og derfor er du altid velkommen til at ringe og få en tid til en kort uforpligtende samtale med Maria L. Hansen.
Børn som har problemer med finmotorikken
Kan have svært ved at bruge begge hænder samtidig, fx når jakken skal lynes
Svært ved at lave kreative aktiviteter, som kræver pillearbejde med fingrene, fx perleplader
Besvær med at tegne og holde på en blyant.
Børn med problemer med grovmotorikken
Går eller løber lidt klodset og falder ofte
Har svært ved afstandsbedømmelse, fx at kaste og gribe bolde
Har som baby ikke kravlet eller først kravlet sent
Kan have svært ved at lære at cykle eller gå på trapper
Undgår fysiske lege (for det ikke er sjovt, når man ikke er god til det med fysisk udfoldelse)
Grovmotorikken bliver aktiveret så snart dit barn er i bevægelse – og der er derfor rige muligheder for at sætte gang i den. Synes du det kniber med den fysiske selvtillid kan der være hjælp at hente ved at stimulere motorikken. Maria Lykke Hansen har erfaring, kvalificeret rådgivning og kan sammensætte netop den træning dit barn har brug for.
Kontakt klinikken hvis du har spørgsmål.
Prøv Fysioterapi i Middelfart. Stor klinik centralt beliggende i byen, indrettet med gode lyse trænings- og behandlingslokaler, samt gode adgangsforhold for kørestolsbrugere.