Osteporosehold

Osteporose (knogleskørhed)

Vores dygtige fysioterapeut Nanna Dybdahl Urhøj er registreret fysioterapeut og specialiseret i træning og behandling for osteoporose patienter. Senest har hun deltaget ved Danske Fysioterapeuter tre-dagskursus i samarbejde m. Osteoporoseforeningen 2023. 

Dette betyder at hun er fuldt opdateret og kvalificeret til at rådgive og planlægge behandling og træningstiltag til patientgruppen.

Osteoporose statistik 2

Formålet med at træne når du er i risiko for at have eller allerede har osteoporose er, at bibeholde et højt funktionsniveau og vedligeholde eller øge muskelstyrken i ben, baller og omkring ryggen.

Osteporoseholdet henvender sig særligt til osteoporosepatienter, som går under patientgrupperne, hverdagsaktiv med hensyn og træningsaktiv med hensyn, jf. Videnscenter for Knoglesundhed og Danske Fysioterapeuter.  

For begge grupper gælder, at har man haft et brud +12 mdr. forinden opstart, betragtes bruddet som stabilt og smerterne lindret. En særlig inddling kaldet T-score kan for dig som skal træne være under -3.

For at kunne være deltager på holdene skal du være mobil uden ganghjælpemidler og du skal selv kunne komme op og ned på gulvet. Træningen bygger på principperne, stærk, strakt og stabilt, og vil indeholde elementer af vægtbærende- styrke- og multifunktionelle træningsøvelser. 

Læs meget mere på osteoporoseforeningen hjemmeside!  

Billeder af seje holddeltagere

Osteoporosehold 2024
Træningsøvelser på Osteoporoseholdet
Osteoporoseholdet Middelfart Fysioterapi
Forebyg og vedligehold funktionsniveau ved osteoporose med specialiseret træning

Om fysioterapi og træning når du har osteoporose

Osteoporose og fysioterapi
Overordnede formål med træning og fysisk aktivitet for dig som har osteoporose

Samlet set handler det for patienter med osteoporose først og fremmest om at undgå frakturer, så der er mulighed for at bevare funktionsniveau, aktivitetsmuligheder og livskvalitet. Det betyder, at din fysioterapeutiske indsats og træningen skal målrettes mod at forebygge fraktur, ved at:

  • Vedligeholde knoglestyrke ved osteogene trænings- og motionsformer
  • Vedligeholde/styrke muskulaturen
  • Vedligeholde/styrke funktioner
  • Styrke balanceevnen
  • Identificere og styrke andre muskuloskeletale udfordringer

I november 2023 fik danske fysioterapeuter nye anbefalinger til knogleskørhed.

Den nye anbefaling til fysioterapeuter er godt nyt for dig med knogleskørhed. For første gang får fysioterapeuter nu en konkret og handlingsanvisende anbefaling rettet mod støtte

og vejledning til mennesker med knogleskørhed. Anbefalingen erstatter den tidligere restriktive tilgang med en individualiseret tilgang, hvor behandlingen tager udgangspunkt i den enkelte og udarbejdes i dialog.

Behov for en anbefaling
Knogleskørhed rammer meget bredt, fra den unge kvinde til den ældre mand. Nogle får brud og andre ikke. Nogle bliver utrygge og stopper deres aktiviteter, mens andre fortsætter, som de plejer. Mange er opsøgende og ønsker viden om, hvad de selv kan gøre, og hvilke hensyn de bør tage. Behovet og behandlingen kan være meget forskellig fra person til person, og i mange år har der manglet en konkret og evidensbaseret vejledning til, hvordan fysioterapeuter skal vurdere og vejlede det brede spektrum af mennesker med knogleskørhed.

For dig med knogleskørhed betyder den nye anbefaling, at fysioterapeuterne har lettere adgang til den nyeste evidens på området,
når I sammen laver en behandlingsplan.

Hovedpointer fra anbefalingen
Anbefalingen understreger den nuværende viden om, at manglende fysisk aktivitet har en negativ påvirkning på knogler, muskler og balanceevne, og at målrettet styrketræning har positiv indvirkning på både knogler og funktion.

Uddrag fra anbefalingen 

  • Træning har positive effekter på fysisk funktion hos mennesker med knogleskørhed.
  • Træning bør skræddersys til den enkelte og bør både inddrage påvirkning af knoglemineraltætheden, træning af muskelstyrke og balanceevne.
  • Træning under rette hensyn er sikkert for mennesker med knogleskørhed.
  • Fysioterapeutisk behandling af mennesker med akutte rygsammenfald eller høj brudrisiko kræver helt særlige hensyn.

 

Anbefalingerne er udarbejdet af Dorte With og Magnus Bendtsen i samarbejde med Danske Fysioterapeuters faglige selskaber. Dorte og Magnus var en del af det nu lukkede Videnscenter for Knoglesundhed og arbejder i dag for at videreføre Videnscentrets arbejde og materialer i Learn Osteoporosis.

Kontakt klinikken hvis du har spørgsmål på 64.41.02.73 eller send en mail på info@middelfartfysioterapi.dk