Menopause træning
Træning for dig som er på vej ind i eller allerede er i overgangsalderen

Træning for kvinder i overgangsalderen (menopausetræning)

Fysisk træning er vigtig hele livet, men i overgangsalderen bliver det ekstra vigtigt for kvinder at for at forebygge knogleskørhed og åreforkalkning, samt at bevare muskelstyrken. 

I overgangsalderen falder østrogenniveauet, hvilket kan øge risikoen for hjerte-kar sygdomme og tab af knoglemasse. Ved normal aldring forekommer tab af muskelmasse, men dette kan modvirkes ved styrketræning. 

Hos Middelfart Fysioterapi starter vi nu træningstilbud for kvinder i overgangsalderen. 

Træningen foregår torsdag 16:30 – 17:30. Et forløb starter med introaften med oplæg om bækkenbunden samt praktiske øvelser og kort oplæg om fysiologiske forandringer i overgangsalderen ved specialiserede gynækologisk fysioterapeut Maria Vestergaard og fysioterapeut Tina Ager. Derefter er der 6 gange holdtræning med fokus på knogle- styrke- og kredsløbstræning.   

Holdet opstartes ved min. 6 tilmeldte.

Tina Ager Fysioterapeut Middelfart Fysioterapi
Fysioterapeut Tina Ager

Menopause træning

Pris: 800 kroner for introaften og 6 x træning
Tilmelding

Tilmelding til Menopausetræning

TORSDAGE kl 16.30-17.30 

Læs mere om: At være på vej eller allerede i overgangsaldren?

Tina Ager har været på fagkursus i menopausetræning så hun kan rådgive og træne med kvinder med menopause udfordringer endnu bedre. Hun kan nu hjælpe dig til at forstå dig selv og din egen menopause – eller forberede dig på den. Ikke alle oplever udfordringer af overgangen, men tiden er et vindue for sundheden på sigt. Kroppen forandres, således at du skal have en ny opmærksomhed for at bevare sundheden. De kvinder der oplever udfordringer rapporterer typisk:

  • Smerter i led og muskler
  • Træthed, udmattelse og følelsen af ikke at tænke klart
  • Inkontinens, smerter under samleje, blærebetændelser, nedsynkning af organer og andre udfordringer i underlivet
  • Vægtøgning og øget aflejring af fedt på maven
  • Stivhed i kroppen
  • Begyndende afkalkning af knogler
  • Følelsen af manglende styrke i muskler
  • Hedeture, dårlig nattesøvn, temperatursvingninger
  • Hjertebanken
  • Stress sensibilitet

Overgangsalderen er en beskrivelse symptomer som kan relateres til at hormonsystemet ændres. Ændringen opdeles i 3 perioder:

Perimenopausen = Tiden op til sidste menstruation

Menopausen = Dagen for den sidste menstruation

Postmenopausen = Tiden efter sidste menstruation

De 3 perioder kan strække sig fra ca. 40 års alderen, hvor de første tegn på en hormonel forandring debuterer til ca. 60 års alderen. Nogle kvinder mærker meget lidt til forandringerne, andre rigtig meget. Den gennemsnitlige Menopause er i Danmark mellem 51 og 52 år. Når du ikke har haft blødning i 12 mdr. sættes dagen for overgangen/menopausen til denne dato.

Artikel: "I overgangsalderen kan træning hjælpe dig!"

Sved, pludselig vægtstigning og psykiske udfordringer. Overgangsalderen byder på drastiske forvandlinger i kroppen – også en del, som man ikke umiddelbart kan se. Forskning tyder dog på, at noget så simpelt og naturligt som motion kan få dig både sundere og lettere igennem perioden midt i livet.

Fysioterapeut Sofie Stollig Christensen har i sit virke et særligt fokus på kvinder i overgangsalderen. For den rette træning kan have gavnlige effekter på mange af de gener, som kvinderne kan opleve. ”Når overgangsalderen rammer, kan den være enormt hæmmende at være i. Men fysisk aktivitet kan have gavnlige effekter på mange af de gener, som kvinder i overgangsalderen kan opleve,” siger Sofie Stollig Christensen. Derfor kan det være en rigtig god idé at tænke træning ind som en vej til at forbedre livskvaliteten. Eller som Sofie Stollig Christensen siger: Færre helseprodukter, mere træning!

Læs hele artiklen på dette link: https://www.fysio.dk/guide-til-et-liv-i-bevagelse/i-overgangsalderen-kan-traning-hjalpe-dig

Gynækologisk fysioterapi og overgangsalderen

Hvis du oplever alvorlige komplikationer, smerter i underlivet eller har problemer med at holde på vandet har vi vores erfarne gynækologiske fysioterapeut som kan hjælpe med at udspænde muskulatur og til at afspænde bækkenbunden som har stor effekt for mange. Maria Vestergaard kan med sit særlige speciale afhjælpe komplikationer som supplement til træningen.

Kontakt klinikken hvis du ønsker yderligere information 🙂