Vil du vide, hvordan din krop egentlig har det?
Hos Middelfart Fysioterapi tilbyder vi et komplet sundhedstjek, hvor du i samarbejde med fysioterapeut Rasmus Green, får en klar og systematisk vurdering af din sundhed.
Formålet er at give dig et tydeligt overblik over dine styrker, og belyse mulige risikoområder for din sundhed. Du vil få konkrete og målrettede tiltag som du kan arbejde videre med, uanset om målet er trivsel, forebyggelse eller skadeshåndtering.
Mange mennesker går rundt med begyndende fysiske udfordringer uden at være klar over det. Fysisk inaktivitet, overvægt, nedsat styrke, lav kondition eller øget stressniveau er nogle af de risikofaktorer, der har betydning for din sundhed, og opdages ofte først, når smerter eller sygdom allerede har sat ind. Med et sundhedstjek får du et professionelt og evidensbaseret overblik over din krops sundhed – før problemerne opstår eller inden de forværres.
Hos Middelfart Fysioterapi ønsker vi at flytte fysioterapi fra symptom- og problemorienteret behandling til forebyggelse og en helhedsorienteret tilgang til sundhed, hvor du er en aktiv del af løsningen, med udgangspunkt i dine mål.
Sundhedstjekket er udviklet og udføres af Rasmus Green og tager udgangspunkt i anerkendte tests, objektive målinger bl.a på vores kropsscanner og en grundig fysioterapeutisk vurdering. Formålet er at identificere risikofaktorer, styrker og forbedringsområder, så du får et klart og individuelt billede af din fysiske sundhed.
Du får ikke bare tal og resultater, men en samlet vurdering i en personlig sundhedsprofil, med konkret feedback og anbefalinger, ud fra dine mål, som fx kan være at:
Indledende sundhedssamtale og målinger: Her får vi afklaret din motivation samt mål for din egen sundhed. Vi gennemgår faktorer som påvirker din livsstil og laver en kort screening for stress. Samtalen danner baggrund for en evt. fremadrettet plan. Med vores kropsscanner måler vi din kropskomposition, og supplerer med andre målinger, der har relevans for et helhedsorienteret sundhedsoverblik.Den fysioterapeutiske undersøgelse Her får du en screening af dine muskler og led, fra top til tå. Jeg identificerer eventuelle asymmetrier, svagheder og mulige risikoområder, der på sigt kan føre til skader.
Fysiske test: Du får testet kondition og styrke i arme og ben. Alle test kan holdes op med data for alder og køn, så dine resultater er så overførbare og sammenlignelige som muligt.
Din samlede sundhedsprofil: Når det hele er overstået, bliver dine data analyseret og der laves en samlet vurdering herfra. Jeg gennemgår rapporten med dig, og du får individuelle anbefalinger og evt. en handleplan baseret på dine mål.
Fysioterapeutisk undersøgelse (1 time)
ScanFit kropscanning og fysiske test
Sundhedssamtale med gennemgang af sundhedsdata
Opfølgende konsulation 30 min. Ved opfølgningen tages der udgangspunkt i dine mål og relevante data. Dette kan fx være specialiseret træningsprogram, individuel træning eller behandlings forløb.
Ønsker du at styrke trivslen på arbejdspladsen, eller er der meget sygefravær? Få et tilbud om sundhedstjek af dine medarbejdere. Kontakt mig for et uforpligtende tilbud og få en snak om evt. behov og en skræddersyet løsning der passer til din virksomhed.




