Hvordan?
Ved første konsultation foretages grundig undersøgelse af baby og samtale med Jer omkring barnets trivsel og udfordringer. Undersøgelsen og behandlingen foregår i rolige omgivelser og der afsættes altid god tid. Ud fra fund og informationer vil fysioterapeuten behandle dit barn og undervise i nødvendige teknikker.
KST:
Kraniosakral terapi er en meget blid med dybdegående behandlingsform, der arbejder med kroppens egne ressourcer. Babyterapeuterne vil med teknikkerne som de er særligt uddannede i, diagnosticere babyens begrænsninger eller udfordringer. KST udspringer fra osteopatisk terapi og blev første gang beskrevet af den amerikanske osteopat og læge William Sutherland omkring 1920.
Zoneterapi:
Zoneterapi er zoner og punkter under foden som der trykkes og masseres på for at opnå balance i kroppen. Zonerne er relateret til kroppens organer og organsystemer. Gennem zonerne under fødderne kan man afhjælpe for eksempel fordøjelses- og søvnproblematikker, refluks og kolik.
Babymassage:
Babymassage er en blid og rolig form for massage som har til formål, at få barnets muskulatur og nervesystem i bero og balance. Berøring er essentielt for barnets motoriske og psykiske udvikling og trivsel. I den første tid efter fødsel eller kejsersnit er barnets krop i en form for choktilstand, som kan resultere i spændte muskler, stive led og påvirke fordøjelsessystemet. Babymassage kan normalisere nervesystemet således at musklerne afslappes, fordøjelsesprocessen optimeres og spændingerne i barnets muskler og led nedsættes.
Hvad kan KST, Zoneterapi og Babymassage afhjælpe?
Babybehandling foregår i trygge rammer. Der er sat god tid af til screening og behandling, så der er ro for baby og forældre. Klinikken har god plads og faciliteter til pusling mv.
Vi tilbyder også babyterapi som gruppe, det kan være venner, fædre- eller mødregrupper som undervises i teknikker og behandling som kan bruges hjemme. Gruppebabyterapi foregår i trygge rammer på klinikken.
Babyterapi kræver ikke lægehenvisning da det er uden tilskud fra sygesikringen.
Der mangler stadig forskning omkring effekten og betydningen af babyterapi, men emnet er populært og det er der flere grunde til da, der ses tendens til at behandlingen og interaktionen mellem baby og forældre kan have mange fordele.
Projektet The Norwegian Physical Therapy study for Preterm Infants (NOPPI) har fysioterapeut, forsker og specialist Gunn Kristin Øberg sammen med fysioterapeuter fra 3 norske Universitetssygehuse gennemført flere RCT-studier omkring fysioterapi til præmature børn.
Man har således testet »vældig tidlig fysioterapi gennem forældrestyrede øvelser« til disse børn. Det særlige ved dette projekt var, at forældre skulle være stærkt involveret, at øvelser til børnene blev sat ind meget tidligt og skulle vedvare i 3 uger, samt at det under øvelserne var vigtigt at følge barnets initiativ og læse dets kropsudtryk. Forskerne ønskede desuden svar på, om disse aktiviteter havde betydning for samspillet mellem barn og forældre.
Behandlingsoplægget i NOPPI bestod af 15 forskellige individualiserede legeøvelser. Forskerne ønskede med projektet også at udvikle og teste et forældrestyret program. De vejledte forældrene i at »læse« deres spæde børn, så de kunne møde børnene på en god måde og tilpasse deres eget samspil efter, hvad barnet udtrykte, når de stimulerede det til bevægelse. Et præmaturt barn giver ikke ligeså tydelige signaler som børn født til termin. Derfor er det vigtigt at være sensitiv og mærke, hvornår barnet behøver pause.
Efter 3 ugers legeøvelser viste der sig tydelig forskel i bevægelsesudvikling mellem interventionsgruppen og kontrolgruppen. Børnene i interventionsgruppen havde bl.a. bedre kontrol af hovedet, kropsstabilitet og bedre midtlinjeorientering end kontrolgruppen. Forældrene gav positive tilbagemeldinger på at være så stærkt involveret. Det forstærkede tilknytning og samspil mellem forældre og barn. Forældrene følte sig trygge og mere selvstændige ved at kunne gøre noget aktivt for at fremme barnets udvikling, og nogle oplevede, at de blev mindre bange for at røre og bevæge den lille.
Læs hele artiklen her:
https://fysioterapeuten-eblad.no/dm/fysioterapeuten-2-19/35/#zoom=z
Tilknytning gemmen motorik og manuel behandling hos spædbørn:
Prøv Fysioterapi i Middelfart. Stor klinik centralt beliggende i byen, indrettet med gode lyse trænings- og behandlingslokaler, samt gode adgangsforhold for kørestolsbrugere.