ESG - bæredygtigheds rapportering
European Financial Reporting Advisory Group (EFRAG) har publiceret nyt udkast til ESG-standarder for for ikke-børsnoterede små og mellemstore virksomheder også kaldet den frivillige bæredygtighedsrapportering. I forbindelse med udarbejdningen af årsregnskabet for Middelfart Fysioterapi 2023, valgte vi at lave en ESG rapport ud fra de standarder som vi kunne finde på daværende tidspunkt.
Med udgangspunkt i virksomhedsguidens klimakompas og gennemført væsentlighedsanalyse blandt vores personale fik vi samlet en ESG-rapport hvor vi forsøger at belyse vores tiltag for drift og ledelse af en bæredygtig virksomhed i Middelfart.
Middelfart fysioterapi drives som en fællesejet virksomhed. Vores mission er at udøve fysioterapi med faglig stolthed og behandle med høj kvalitet i et kollegialt fællesskab baseret på åbenhed, ærlighed, tillid og loyalitet. Vores kunde – patienten, er i centrum for vores tilgang til fysioterapien. Vi lægger vægt på kvalitet, god service og tilfredse kunder. Vi leverer håndværk af god kvalitet med det formål, at hjælpe patienter til et mere aktivt liv. Vi undersøger og tilrettelægger sammen med patienten den bedst mulige behandlingsplan og tager udgangspunkt i traditionel fysioterapi med holistisk tilgang og fokus på øget livskvalitet i alle livsfaser.
Vores fokus på bæredygtighed centreres omkring sund fornuft, økonomisk sikkerhed og klimavenlige tiltag gennem kultur, indkøb og salg af nøje udvalgte kvalitetsprodukter, samt at bruge relevante samarbejdspartnere i nærmiljøet. Siden 2021 hvor vi, Marlene E. Petersen og Maria Enderlein, overtog Middelfart Fysioterapi har vi bestræbt os mod, at skabe en klinik der er bæredygtig på flere niveauer. Med ESG rapporten vil vi forsøge, at redegøre for vores arbejde med bæredygtig virke og adfærd.