Inspiration til opvarmning paddeltennis

Formål med opvarmning før paddeltennis

 

  • Bedre præstation fra begyndelsen af en træning eller kamp

  • Forebygger skader grundet manglende opvarmning af muskler og led.

 

Det er en god ide at strække ud, dog anbefales det, at man gør det efter kampen når musklerne er trætte og stive og i stedet fokuserer på en dynamisk opvarmning med de elementer som hører til det som kroppen skal ind og præstere. Det er ikke nødvendigvis på banen du skal varme op, det kan være på vej til banen eller imens man venter – så der er ingen undskyldning. Det er svært at fastsætte, hvor længe man behøver at opvarme for at være klar, da det kan være meget individuelt – her et forslag:

20 minutters opvarmnings program:

• 5 minutter let jogging.
• 5 minutter med aktive bevægelser som ligner de som foregår på banen, slagøvelser, let løb med retningsskift, fremfald på begge ben (lounges) og hop. For skuldrene kan øvelser med elastik være effektive.
• 1 min med sprint i forskellige retninger
• 4 min dynamiske stræk – bevægelser hvor der bruges muskelkraft og bevægelse, walking lounges, hoftesving, krydssving/fejesving.
• 5 minutter let skudtræning og spil, samt mental klargøring til kampen på eller udenfor banen med lette skud og modtagelse.

Efter kamp: Statisk stræk for kroppen efter paddeltennis kan bruges som nedvarmning og er gode for muskler og led.

Har du spørgsmål til specifikke træningsprogrammer, forebyggelse af – og behandling af skavanker og skader kan vores stærke team af fysioterapeuter på Middelfart Fysioterapi rådgive og give gode råd.

Her viser Christian et par eksempler fra programmet:

 

 

Her link til et par eksperter vedrørende rådgivning om udstyr og teknik, som vi finder interessante:
https://www.dgi.dk/tennis-padel/oevelser
https://padelfreak.dk/padel-tennis/

Andre nyheder: